Da magien kom til Herning

Tanker om endnu en Dylankoncert

En gang imellem sker der noget uforklarligt og fantastisk. Det skete den her aftan midt på heden i Herning i en stor firkantet boks blandt det ældste publikum, jeg nogensinde har været til koncert med.

Tre numre inde i andet sæt forlod Mark Knopfler scenen, og Dylan og hans orkester indledte en helt magisk time. I kender følelsen, lige pludselig er alt perfekt - verden er, som verden burde være.

Forud var gået et første sæt med Mark Knopfler - og ja - han spiller da meget pænt, men forudsigeligheden er så sandelig også til at få øje på. Knopfler indledte andet sæt med Dylan med et noget famlende Leopard skinn pillbox hat og It ain´t me babe. Så kom det her magiske øjeblik, Dylan og band indledte en hæsblæsende udgave af Mississipi. Lige pludselig så vi en Chaplin-lignende 70 årig gammel mand valse rundt på scenen, pludselig følte man, hvis man kiggede væk fra scenen et øjeblik, at dette var da et stort bigband og ikke et rockorkester, der leverede den eminente blueslyd.

Og det fortsatte med Desolation row og specielt Highway 61, som var aftenens store scoop. Og al nostalgi blev samtidig blæst ud fra salen og det fremmødte pensionistpublikum. Simpel twist of fate og en fantastisk effektfuld udgave af Ballad of the thin man, der med ekkoeffekter næsten får os til at tro på, at trommeslagere Brian Jones virkelig begik selvmord, fordi Dylan havde skrevet denne sang om en dybt psykotisk Mr. Jones.

Og selvfølgelig fungerede Like a Rolling Stone som ekstranummer, efter en udgave af All along the Watchtower, som jeg så til gengæld synes Dylan fraserede noget stakatoagtigt.

Det er befriende, at Dylan i de seneste år har undladt den der påduttede nostalgi, hvor har som appendiks til den øvrige koncert skal stå med akustisk guitar og blæse mundharmonika. Det er fantastisk som den gamle mester stadig nyfortolker sine gamle sange i nye ret rå udgaver - men altid med ny framragende stab af musikere omkring sig.

Og således optemt overnattede jeg i et hotel på heden i Blickers tågemættede efterårsvejr.