Jeg er kommet igang efter Swiss Alpine med fornuftige mellemlange træningspas på 17, 17 og 16 km de sidste 3 dage. Jeg var egentlig også klar og omklædt til yderligere 18 km her til aften.
Men en tanke gik gennem hovedet. Du har haft skinnebensbetændelse sidste efterår og her i foråret. Er det fornuftigt at fortsætte med noget der ligner en uge over 100 km, så hurtigt efter Swiss Alpine? Jeg gider simpelt hen ikke nye skader nu! Jeg tog træningstøjet af og tænkte, selv om det vil være godt med en løbetur nu, så slå lige lidt koldt vand i blodet. og hold fast i, at Torsdag skal være hviledag, uanset at du ikke løb i søndags.
Jeg når jo nok en god uge på 90 km på trods af en hviledag i dag, og de sidste dages hurtige recovery efter Swiss Alpine viser jo, at Samsø marathon om 9 dage, skal jeg nok komme respektabelt igennem.
Det kan godt være det er overforsigtighed. Men mon ikke de seneste par år har vist, at alderen betyder, at man skal tænke over at gå lidt langsommere frem, men derfor kan man måske godt stadig opnå gode resultater, Men lidt tålmodighed og repskt for skadesrisiko kan nok være en god ide.
Håber på et godt efterår, hvor jeg med fornuftig træningsdisponering kan undgå lange skadespauser.
Lars-Uffe 12. augist 2010
torsdag den 12. august 2010
tirsdag den 3. august 2010
Swiss Alpine i 10 år
Det er 10 år siden jeg løb mit første ultraløb. Det var et bjergløb i Schweiz - det var en stor oplevelse - og løbet hed Swiss Alpine postmarathon på 78 km over to bjergpas. Jeg havde nok ikke dengang anet, at jeg ville løbe dette løb de kommende 10 år.
Siden er løbet andre ulltraløb som Spartathlon, 100 km og 24 timers løb. Men et løb er hængt ved - det er Swiss Alpine. Og der er mange ting, der gør det til et fantastisk løb. Først og fremmest er det en enestående naturoplevelse. Man bevæger sig fra den varme dal med skov og idyliske bjerglandskaber op til alpinterrænet med rullesten, sne og kold vind. Og man nyder faktisk naturen, selv om man er ude på en stor udfordring.
Davos er herudover et fantastisk sted at holde ferie, hvad enten, man er til bjervandring, mountainbike eller svømmebasin, hvor man kan betragte de sneklædte tinder fra det varme vand.
Så har det hvert år været gensyn med mange andre løbere, som man kun ser denne ene gang om året. Der er mange andre end mig som gentager oplevelsen flere år.
Nu var det så 10. gang. Og der er også grunde til, at det må have en ende. Først og fremmest er det blevet meget "rygradsløb" at løbe Swiss Alpine. Jeg kender ruten så godt, at jeg ved lige præsis hvor der skal satses, og hvor der skal spares kræfter. Det betyder, at det træningsmæssigt bliver lidt svært at sætte sig op til. I år har jeg faktisk ikke været væsentligt over 90 km om ugen op til løbet. Jeg har hele tiden haft i baghovedet, at med rigtig disponering, kan jeg sagtens komme anstændigt igennem . og det lykkedes sådan set også. Men jeg har altså brug for nye udfordringer nu.
Jeg er ret sikker på, at jeg skal løbe i alperne næste år, og da de fleste gode løb er i Schweiz, bliver det jo nok også her. Jeg kunne forestille mig Zermat (ved Matterhorn) - ultra eller Jungfrau marathon. De er godt nok begge lidt kortere - til gengæld går det kun opad. Men jeg har jo lidt tid til at finde næste sommerferieløb :-)
Siden er løbet andre ulltraløb som Spartathlon, 100 km og 24 timers løb. Men et løb er hængt ved - det er Swiss Alpine. Og der er mange ting, der gør det til et fantastisk løb. Først og fremmest er det en enestående naturoplevelse. Man bevæger sig fra den varme dal med skov og idyliske bjerglandskaber op til alpinterrænet med rullesten, sne og kold vind. Og man nyder faktisk naturen, selv om man er ude på en stor udfordring.
Davos er herudover et fantastisk sted at holde ferie, hvad enten, man er til bjervandring, mountainbike eller svømmebasin, hvor man kan betragte de sneklædte tinder fra det varme vand.
Så har det hvert år været gensyn med mange andre løbere, som man kun ser denne ene gang om året. Der er mange andre end mig som gentager oplevelsen flere år.
Nu var det så 10. gang. Og der er også grunde til, at det må have en ende. Først og fremmest er det blevet meget "rygradsløb" at løbe Swiss Alpine. Jeg kender ruten så godt, at jeg ved lige præsis hvor der skal satses, og hvor der skal spares kræfter. Det betyder, at det træningsmæssigt bliver lidt svært at sætte sig op til. I år har jeg faktisk ikke været væsentligt over 90 km om ugen op til løbet. Jeg har hele tiden haft i baghovedet, at med rigtig disponering, kan jeg sagtens komme anstændigt igennem . og det lykkedes sådan set også. Men jeg har altså brug for nye udfordringer nu.
Jeg er ret sikker på, at jeg skal løbe i alperne næste år, og da de fleste gode løb er i Schweiz, bliver det jo nok også her. Jeg kunne forestille mig Zermat (ved Matterhorn) - ultra eller Jungfrau marathon. De er godt nok begge lidt kortere - til gengæld går det kun opad. Men jeg har jo lidt tid til at finde næste sommerferieløb :-)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)