For mange år siden, lige da jeg havde fået arbejde, fik jeg en evatriogryde i fødselsdagsgave, Låget var en billig efterligning. Min mor havde købt gaven fra en nu afdød faster, som ikke (ifølge min mor) ville købe et grydelåg, som koster over 100 kr.
Det er lidt pointen. Jeg er nok meget socialdemokratisk, og grundtvidiansk opdraget, og det tror jeg nok, at jeg stadig gerne vedkender mig. Men det er mange år siden. Man kunne som arbejder få en folkervogn i stedet for en Merzedes, og man kunne få et hus i Valby men ikke på Strandvejen. Det socialdemokratiske projekt lykkedes for den almene arbejder.
Jeg er barn af den kultur, og jeg dyrker den stadig. Mit politiske udgangspunkt er stadig gamle værdier:
-Man skal definere et velfærdsniveau som ligger over Joachim B Olsens
-Man skal hade snyltere, som dem, jeg jænvnligt blive ekstremt irriteret over, folk som søger eller ligefrem anbefaler sot arbejde. Det er en socialdomokratisk værdi, jeg holder fast i. Sort arbvejde er det samme som at stjæle fra Føtex, uanset menge danskere mener det modsatte.
pointen er, at man lever i samme verden, hvis man gerne vil have Global-knive og Eva Trio-udstyr (jeg tænkte naturligvis over det, da jeg købte ind i dag)
Jeg tilhører den samme moderne arbejderklasse, hvor vi anser nogle mærkevarer som luksus, men det må jo være der, vores fattigdomsgrænse idag ligger. Jeg køber ikke gryder til 1.000. kr. Men hold op, hvor er det fedt at have Eva Trio, eller hvar fint er det ikke at have Hugo Boss Orange (det næstbedste). Jeg er moderne arbejder.
Jeg finder bare ikke arbejderkulturen i S og slet ikke i SF, den findes i Enhedslisten. Og så ved jeg godt, at mange af mine partikammerater vil anse dette indlæg som dybt reaktionært :-)
