torsdag den 23. december 2010

God jul og godt nytår

Skuffelse i Helsinki - man mange gode oplevelser på 9 marathon og 3 ultra i 2010. Det er alt i alt set en positiv oplevelse. Læsø, Samsø, Frankfurt (og som sædvanlig Swiss Alpine) var gode oplevelser. Og specielt Mariagerfjord rundt var suværent. Tak til arrangører og kammerater, jeg mødte ved begivenhederne.

Dylan teaterkoncert og specielt Nick Cave i Falkoner, gode oplevelser med en ven fra fortiden, tak Michel for mange gode timer, du må sq snart komme til Kolding igen.

St. pauli, som i deres 100 år som "non established", rykkede op i første bundesliga. Oplevelser af dimensioner, som bevirker, at jeg ikke rigtig gider gå til fodbold i Danmark.

Og de gode kollegaer på arbejdet, som arbejder som et team, der vil gøre Kolding til et endnu bedre sted at bo. Jeg glæder mig til nye projekter næste år.

Og mine sparsomme ønsker til det næste år:

Må Tom Waits og Ramones komme til Danmark.

Må jeg finde ( eller føle at være i ) et parti med anstændige og fremadrettede synspunkter.

Må jeg have gode oplevelser i GUCR og Copenhagen Challenge, som bliver de store udfordringer:

Må St. Pauli blive i bedste liga og må KIF finde en placering i håndboldligaen, som alle deres stjerner burde være garant for.

Og så må i alle derude lave jeres egne nytårsønsker.

Tak til jer alle for et godt år, og jeg håber vi ses derude i virkeligheden i løbet af 2011.

Hilsen lars-uffe